Bygget med AI.
Vi finder ud af hvad der gik galt

Lovable, Bolt, Replit, Cursor eller Claude byggede den hurtigt, og det meste virkede. Nu går den ned, opfører sig mærkeligt, eller du er bare ikke sikker på om den holder. Vi undersøger, finder årsagen og retter det.

  • Svar inden for 24 timer
  • Snak og tilbud er gratis
  • Du beholder al kode

Vi rydder op i apps bygget med

  • Lovable
  • Bolt
  • Replit
  • Cursor
  • Claude Code
  • v0
  • Supabase
  • Vercel

Det starter tit her

Genkender du det?

AI bygger hurtigt, og det meste virker med det samme. Det er de sidste ti procent der vælter læsset, og de dukker først op når der er kunder på.

  • Appen går ned, og hverken vi eller AI'en kan sige hvorfor

  • Vi beder om én rettelse, og så går noget helt andet i stykker

  • AI'en lagde vores nøgler direkte ind i koden

  • Vi opdagede at kunder kan se hinandens data

  • Der er tre versioner af det samme, og ingen ved hvilken der kører

  • Ingen har nogensinde læst koden igennem

Du er ikke bagud. Sådan ser næsten alle AI-byggede apps ud efter et halvt år med rigtige brugere. Det svære er ikke at rette fejlen, det er at finde ud af hvad fejlen egentlig er.

Sådan hjælper vi

Først finder vi ud af hvad der står i koden

Vi gætter ikke, og vi beder ikke bare AI'en om at prøve igen. Vi læser koden, finder årsagen og retter den. I den rækkefølge.

Undersøg

Hvad er der galt, og hvor slemt er det

Vi læser den kode der er blevet genereret, genskaber fejlen og finder årsagen. Du får en rapport i almindeligt sprog med en prioriteret liste.

  • Fejlen genskabt, så vi ved den er forstået
  • Årsag, ikke bare symptom
  • Tilbud på det der skal rettes, uden binding

Red

Få den op at køre igen

Når noget brænder, stopper vi blødningen først. Nedbrud, data der er væk, adgang I har mistet, eller en fejl der koster penge hver dag.

  • Rettet i hånden, ikke med endnu en prompt
  • Gendannelse af data hvor det kan lade sig gøre
  • Adgang, konti og domæner tilbage i jeres navn

Sikr

Så det ikke sker igen på fredag

AI-værktøjer laver de samme huller igen og igen, uanset hvem der har promptet. Vi kender dem, og vi lukker dem.

  • Nøgler ud af koden og styr på hvem der ser hvad
  • Backup der rent faktisk kan gendannes
  • Alarm når noget går galt, før kunderne skriver

Skal appen bagefter gøres klar til mange flere brugere, med test, overvågning og ordentlig deployment, laver vi også det. Men det er sjældent der vi starter.

Sådan foregår det

Tre skridt, ingen overraskelser

Vi starter med en snak. Den koster ikke noget, og det gør tilbuddet bagefter heller ikke.

  1. 1

    Du fortæller hvad der sker

    20 minutter online. Du behøver ikke kunne forklare det teknisk. Bagefter sender vi et tilbud på det vi mener der skal til, og du siger ja eller nej tak.

    Gratis
  2. 2

    Vi undersøger appen

    Vi genskaber fejlen, læser koden igennem og finder ud af hvilken ændring der bragte den ind. Du skal kun give os adgang.

    2 til 3 dage
  3. 3

    Rapport og rettelse

    Du får at vide hvad der er galt, hvad vi vil gøre ved det, og hvad det lander på. Så beslutter du hvad vi går videre med.

    Din beslutning

Hvad vi kigger efter

Der hvor AI-kode typisk knækker

Vi går det samme igennem hver gang, så intet bliver glemt. Er du selv teknisk, kan du bruge listen som din egen.

Selve fejlen

  • Kan den genskabes, og hvornår
  • Hvad udløser den
  • Hvilken ændring bragte den ind
  • Hvad siger logs og fejlbeskeder

Data

  • Er noget gået tabt
  • Er noget sluppet ud
  • Findes der en backup
  • Kan den rent faktisk gendannes

Sikkerhed

  • Nøgler og hemmeligheder i koden
  • Hvem kan se hvilke data
  • Login, roller og rettigheder
  • Kendte huller i de pakker AI valgte

Adgang og ejerskab

  • Hvem ejer konti og domæner
  • Hvor ligger koden i virkeligheden
  • Hvad har I mistet adgang til
  • Hvad koster driften hver måned

Pakker

Vælg efter hvor slemt det er

Vi starter altid med en snak, og bagefter sender vi et tilbud. Begge dele er gratis, og du er ikke bundet til noget før du selv siger til.

Akut hjælp

Når det brænder lige nu

Vi afregner den tid vi bruger

  • Vi går i gang inden for 24 timer
  • Vi stopper blødningen først og spørger bagefter
  • Vi aftaler et loft på forhånd, så du kender det værste tilfælde
  • Daglig status så længe det står på
  • Konkret liste over hvad der bør ske derefter

Fra samme dag

Skriv til os nu

Redning

Når det skal rettes ordentligt

Tilbud på baggrund af undersøgelsen

  • Vi retter det I har sagt ja til
  • Data og adgang sikret og tilbage hos jer
  • Hullerne lukket, så det ikke gentager sig
  • Overlevering I selv kan arbejde videre fra

Typisk 1 til 2 uger

Book en samtale

Vil du hellere have en fast hånd hver måned, der holder øje og rykker når der sker noget? Det laver vi også. Skriv, så finder vi ud af det.

Første skridt

Book 20 minutter, helt gratis

Fortæl hvad appen er bygget i og hvad der sker. Så siger vi ærligt hvad vi ville kigge på først, og du får en konkret anbefaling med hjem. Bagefter sender vi et tilbud, hvis du vil have et.

  • Du behøver ikke kunne forklare det teknisk
  • Vi underskriver gerne NDA først
  • Tilbuddet er gratis og uforpligtende
Vælg et tidspunkt

Haster det? Skriv til os her

Typisk svartid Under 24 timer på hverdage

Spørgsmål vi får tit

Godt at vide inden du skriver

Er det et problem at appen er bygget med AI?

Nej, det er præcis det vi laver. Vi har ikke noget imod hverken Lovable, Bolt, Replit, Cursor eller Claude. Værktøjerne er rigtig gode til at få dig hurtigt i gang. De er bare ikke gode til at fortælle dig hvad du mangler bagefter, og de siger sjældent nej. Det er den del vi tager os af.

Hvad hvis I ikke kan finde fejlen?

Så siger vi det, og du betaler ikke for mere end den aftalte undersøgelse. Det sker sjældent, men nogle gange ender vi med at pege på at en del skal bygges om i stedet for lappes. Du får vores ærlige vurdering, også når den ikke sælger en pakke.

Overtager I mit projekt?

Nej. Du ejer koden, kontiene og domænerne hele vejen. Vi arbejder i dit eget repository og på dine egne konti, og du kan altid fortsætte uden os. Har du ikke styr på ejerskabet, hjælper vi med at få det på plads i dit navn.

Skal jeg dele min kode med jer?

Ja, vi skal kunne se koden for at kunne sige noget kvalificeret. Vi skriver gerne under på en NDA først, og vi bruger kun den adgang du giver os. Efter opgaven fjerner vi vores adgang igen.

Hvor hurtigt kan I starte?

Er noget nede lige nu, eller er der et sikkerhedshul, så skriv det i beskeden. Så går vi i gang inden for 24 timer. En almindelig undersøgelse starter typisk inden for en uge.

Hvad koster det?

Det afhænger af hvad der er galt, og det finder vi ud af sammen i den første snak. Bagefter sender vi et tilbud på det vi mener der skal til. Både snakken og tilbuddet er gratis, og du er ikke bundet til noget.

Brænder det lige nu, springer vi tilbuddet over og går i gang med det samme. Der afregner vi den tid vi bruger, og vi aftaler et loft på forhånd, så du ved hvad det værste tilfælde er.

Kan vi blive i Lovable eller Cursor bagefter?

Ja. Vi arbejder i den opsætning du har, og efterlader den sådan at du kan bygge videre selv, også med AI. Vi flytter dig kun væk fra et værktøj hvis det er selve værktøjet der står i vejen, og så siger vi hvorfor. I praksis er det React, Next.js, Node, Python, Supabase, Firebase, Postgres, Vercel og Railway vi arbejder i, altså det AI-værktøjerne typisk vælger.

Skriv til os

Fortæl kort hvad der sker

Du behøver ikke have styr på det tekniske. Skriv med dine egne ord, så vender vi tilbage med et par konkrete forslag.

  • Hvad vi arbejder medApps bygget med AI, uanset hvilket værktøj der har lavet dem
  • Hvem vi taler medBåde ejere uden teknisk baggrund og udviklere der har arvet en app
  • SvartidUnder 24 timer, og samme dag hvis det haster

Eller skriv direkte til hej@coderescue.dk